Mark Rothko facefucked and done doggy style by BBC

Vi er sensationslystne, vi kigger efter det farlige, det som stikker mest ud – det forvrængede i forhold til virkeligheden. Videoen spiller på tætheden i det sensationelle, hvordan det anormale, den sidste sensation bliver kulisse for det nye, for det spektakulære. For hver gang vi erindrer, er det en ny konstruktion, selvom det kun eksisterer i vores fantasi, er det en del af vores fælles hukommelse. 

Hjernen er harmonisøgene, den søger automatisk at skabe mening i det mellemrum der bliver skabt imellem kendte billedkomponenter. Værkerne tager direkte udgangspunkt i dette moment, at vi måske besidder en form for fælles (vestlig) kulturbevidsthed og til stadighed ønsker at skabe betydning ud fra denne.

Der er en komprimeret energi i, for beskueren, det skjulte, som hvis man lader det, kan afføde tanker og associationer. Collagen hentyder til en måde vi tænker på, hvordan energien danner et spændingsfelt mellem objekterne, rummelige som flade. Jeg beder beskueren om, at forbinde det ben som altid mangler, og danne bro mellem værket handling og gestus. Formen bliver en påmindelse om den indre stilhed, der understreger det poetisk menneskelige, i måden vi registrer, konstatere og går videre. Værket arbejder med et kontemplative, og stiller sig som en flad assemblage, en fotografisk erindring, hvor fotoet viser ens død i det timelige aspekt.